Vi sejler fra Rudkøbing på Langeland kl 07.30 og kursen er sat til Kerteminde på Fyn. Sejlturen er 38 NM fordi vi vælger at sejle under den ny storebæltsbro hvilket var en stor oplevelse, vi var helt enige om at det imponerende bygningsværk også skal ses fra vandsiden, meget flot syn. Vejret var jævn til frisk vind, sol og byger, og bølgehøjden var kun 1/2 meter så meget behagelig sejlads.
Vi anduver Kerteminde havn kl 15.15 som er en af Danmarks største marinaer med plads 700 både og besøges årligt af 13000 gæstesejlere. Det er en meget flot Marina med nye sanitets bygninger, samt to fine restauranter på havnepromenade samt marine butikker, med alt godt til sejlere. Vi får en dejlig langskibsplads i den gamle havne kanal. Vi glæder os nu til at udforske Kerteminde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar