Så nåede vores pakke frem fra Danmark, hvor vi havde købt en ny skibsradio ved nordjysk marina i Aalborg. Der er lidt udfordring med montering af den nye radio da den er lidt større en den gamle, men med hjælp og lån af værktøj fra vores Hollandske nabo båd lykkedes det til sidst at få den monteret og tilsluttet med de mange ledninger🧐
Efter et fantastisk dejligt ophold i Estepona, sejler vi videre til Marbella og ligger til i en lille havn der hedder Bajadilla, en charmerende lille havn som er en blanding af fiskeri og lystbåde.⛵️🐟 fra havnen og langs med Marbella er der en kilometer lang strandpromenade, med små hyggelig restauranter og caféer. Vi nyder stedet, men det blev en kort fornøjelse, da der er så store dønninger i havnen som ligger åben mod havet og når vinden når op på 35 knob uden for havnen er det håbløst at være ombord, så vores ophold her blev meget kort, desværre, da det var et dejligt sted.
Så vi valget efter to nætter at sejle videre mod Fuengirola, der var stadig store bølger på havet, men det var skønnere end at ligge og rulle i havnen.😉
Vi får en god modtagelse i havnen havnen her, og anvist en dejlig plads, hvor vi kommer til at ligge ved siden af et Hollandsk par som vi også talte med i Estepona, så på den måde er verden jo lille😃det er super hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar