Besætningen på sy Pia 3 består af Bruno og Pia og to små hunde Betsy og Frida Vi startede vores sejler liv for ca 10 år siden med at bygge vores grønlandske havkajakker sammen med to af vores gode venner Ellen og Lars. Det gav os mange gode oplevelser på vandet og lyst til mere.
Søg i denne blog
fredag den 22. oktober 2021
PIA 4 SAILING EP. 33. Livredning på Middelhavet 😥
Lige en sidste lille film inden vi tager hjem på vinterferie. Lidt om livet ombord, navneændring samt livredning af Pia3 i Middelhavet 😥
søndag den 3. oktober 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 32. PIA 3 blev til PIA 4 !!!!!
Så er vi ankommet til vores vinterhavn og her sker der pludseligt store sager, det er dog det vildeste og noget vi ikke havde drømt om ville ske😃
Vi har skiftet vores fantastisk dejlige sejlbåd PIA 3 ud med en anden sejlbåd, en sense 50 så nu skal vi sejle videre til foråret i PIA 4⛵️👋
Det er så dejlig en båd med masser af plads, præcis som vi har drømt om, men denne model laves ikke mere, så heldigt vi møder nogen danskere her i Spanien, som gerne vil nogen andre udfordringer og som tar PIA 3 i bytte.😉 Det er en båd som er så velholdt at den fremstår flot som ny, så vi er bare så glade😎😎
Vi har dog også haft tid til at se lidt til Valencia, som er en meget smuk by, med både nyt og gammelt. Båden bliver her i vinter mens vi tar hjem og møder familie og venner i dk🇩🇰Det glæder vi os til og så fortsætter eventyret til foråret med udgangspunkt herfra. ⛵️😎😎🐶🐶🇪🇸
fredag den 10. september 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 31. Rækkevidde angst 😎
Vi har pludseligt fået et stort problem med vores cykler, skipper havde mødt sin overmand i form af et par Dahon foldecykler🚲 Dan han punkterede og ikke på nogen måde kunne få dækket af og måtte gå den tunge gang op til cykelsmeden. Det viser sig så at cykelsmeden heller ikke kunne få dækket af uden at ødelægge det af, py ha lige lidt oprejsning til skipper👍👋
Efter en uges ophold i DENIA sejler vi videre mod Valencia, DENIA var et fantastisk dejligt sted at være sejler, meget flotte sanitet bygninger, og alt hvad vi kunne få brug for lige i nærheden.
Vores sejlplan var at gå mod Ebiza og Mallorca 🏖men på grund af en lille advarsel.fra de lokale spaniolerne om at der var totalt overfyldt i år pga Covid hvor at de fleste spaniolerne holder ferie i Spanien droppede vi de planer og sejlede i stedet til Valencia hvor der vist også er rigtig meget at se og opleve.
fredag den 3. september 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 30. Kastevinde !!!
Vi fortsætter vores sejltur mod Moraira, som vi har hørt har en fantastisk marina og en smuk by, det viser sig at være fuldstændig korrekt, men men men, det passer ikke lige helt til vores budget vi skulle betale 100,-€ pr døgn så det blev kun en nat, men vi nåede dog lige en dejlig gå tur i den smukke by 😉
Herefter sejler vi videre mod Denia marina el portet, det viser sig at være en meget dejlig marina med super service og meget fine sanitet bygninger, og en pris der er til at betale. Der er restauranter og butikker på havnen men alligevel en dejlig ro.
Der er også en dejlig gammel bydel og et smukt gammelt slot som vi selvfølgelig må op at se lidt på😄
Og sidst men ikke mindst er der en dejlig strand lige ved siden af marinaen samt en lille hundestrand som de små hunde må have love at løbe og lege på, det nyder de rigtig meget 🐶🐶
fredag den 27. august 2021
S/Y PIA 3 EP. 29. Stedet vi ikke vil væk fra !!!
Vi havde en dejlig sejlads fra Santa Pola mod La Villajoiosa, hvor Villajoiosa viser sig at være et sted vi hurtigt føler os hjemme, der er en smuk by og dejlige vandreture langs med kysten.
Der er strande for enhver smag der er strand med sten og klipper og for første gang her i Spanien ser vi hvid sandstrand.👍
Færdsel på stranden er forbudt mellem kl 22- 08 om morgenen, fordi der kan komme skildpadder på land, dem så vi desværre ingen af.😉
Vi er så glade for byen og marinaen så det er svært for os at komme videre. Og vi mærker også når vi er lidt længere hvert sted så mærker vi pulsen i byen på en anden måde.
Men vi skal jo videre og sejler nu videre mod moraira⛵️😎😎
fredag den 20. august 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 28. ØEN. TABARCA 🏖
Vi sejler mod øen Tabarca som vi har hørt andre sejlere fortælle om, øen er kun 5 kvadrat km i alt og på den sydlige del af halvdel er der lavet stier som vi må færdes på, det er forbudt at gå andre steder på denne del af øen, da der findes 5 forskellige arter slanger og fugle edderkopper der.
I den anden ende af øen er der en lille hyggelig by hvor vi får et glimt af spansk kultur fra før i tiden, med små hyggelige stræder restauranter og byens eneste købmand.
Ankerbugten hvor vi har kastet anker, er der et helt fantastisk vand hvor vi kan se bunden på 8 m dybde, vandet er her 27˚ der er kun et minus, og det er spaniolerne selv har ferie så når vi når til middag er der så mange mennesker på øen, at vi nærmest ikke kan færdes der, men det lykkedes at komme ind og lufte de to små hunde tidlig morgen og sen aften hvor der var var mennesketomt, og her fik vi så de skønneste gå ture og talte med en tjener på en lille café som gav udtryk for at det er simpelt hen for meget med alle disse mennesker på dette skønne lille sted, det virker som bestormning når der vælter ind med de mange færger.
Vi vælger efter en enkelt overnatning at sejler ind til fastlandet Santa pola, for at slippe for de mange jetski og speedbåde på ankerpladsen. Her bliver vi en uge og slapper af og hygger sammen med besætningen fra Bee Free⛵️
fredag den 13. august 2021
S/Y PIA 3 SAILING. Ep. 27. Kaos ombord
Efter nogle skønne dage hvor vi har lagt for Anker i noget der vist skulle være blevet til en havn, men aldrig er blevet færdigt😉 fortsætter vi turen mod Torrevieja en tur på ca 17 nm ⛵️Skøn sejlads
Marinaen i Torrevieja er kæmpe stor, hvis man ligger der i weekenden er der mega megen høj musik og kan være svært at få sin natte søvn, men på hverdage, er der stille og roligt og en dejlig marina. Vi fik mange gode gå ture på den flotte strand promenade og skøn tapas på en af de mange restauranter.
Turen går herfra videre til en lille ø Tarbaco 5 nm fra Santa pola ⛵️
fredag den 6. august 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 26. Wifi om bord
Cartagena, en meget smuk by og en fantastisk marina, hvor vi lige var ved at blive hængende 😃selve byen har været en stor historisk oplevelse, og med masser af kultur og kunst.
Marinaen ligger i en kæmpe naturhavn, hvor der kommer mange forskellige både, både kæmpe krydstogt skibe og sejlbåde, samt en militær og industrihavn.
Vi blev der i ni fantastiske dage med ene gode oplevelser, som vi deler lidt af i filmen.
Nu trænger vi lige til at slappe lidt af et sted hvor der er lidt mere natur og det har vi valgt skal være på vej til Torrevieja, der liggen en lille bugt, eller måske rettere en havn som aldrig er blevet færdig bygget, men her kan man ankre ved et lille natur område.z
fredag den 30. juli 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 25 Skybrud ⛈
Vi sejler mod Aguilas en tur på omkring 20 nm, vinden er noget svingende fra 4 kn til 26 kn i vindstød, så vi sejler for motor og forsejl, der er en del swell men solen skinner og vinden er dejlig varm på vandet, skønt vejr.
Vi ankommer til en lille meget hyggelig marina, og bliver taget rigtig godt imod af marinos, som straks hjalp os med at fortøjre båden og ih hvor følte vi os heldige, da det var den eneste tomme plads vi kunne se i havnen.🧐
Men men men, glæden varede kun kort, da den selv samme marinos kom tilbage fem minutter efter og berettede at båden der havde den plads som vi var anvist ville vende tilbage fra ferie samme dag, så vi måtte forlade havnen igen😢men vi fik snart humøret igen da der kun var en nm til nærmeste marina og den havde han så venligt kontaktet og de havde masser af plads til os.
Det viser sig at være en rigtig dejlig marina med masser af natur omkring og strand på begge sider, så alle var glade igen, ikke mindst de små hunde🐶🐶som jo elsker når der er bare en lille smule natur.🌾
Efter dage med meget høje temperaturer er der regn på vej, det bliver skybrud med både lyn og torden med masser af vand, så dejligt at få luften renset, det friskede meget op.
Efter en lille uge i Aguilas sætter vi kursen mod Cartagena, en tur på 32 nm igen i blandet vind, super dejlig sejltur, igen for lidt motor og sejl⛵️
Vi er anbefalet at sætte godt tid af til vores besøg her i denne historiske by af vores Hollandske sejler venner og vi også har aftalt at mødes med dem igen her, dejligt.😎😎
fredag den 23. juli 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 24. Påsejling af skibs kran ved indsejling til Garrucha
Lidt fra hverdagen ombord på skivet, og lidt fra oplevelser i Almerimar, Aguadulce og sejlads herimellem.
Dagene går i øjeblikket mest med at være i skyggen på båden, og ikke de store oplevelses ture rundt i området, på grund af den voldsomme varme specielt over middag, er vi næsten tvunget til at leve lidt på Spansk, morgen om aftenen, så det bliver ikke til de store kulturelle oplevelser😅men vi nyder livet selvom det er virkelig hot.☀️Vi har jo havet til rådighed til badning så vi kan blive kølet lidt af en gang i melllen, vandet er 26 ˚ så skønt 🌊🏊🏼♂️🏊🏻♀️
fredag den 16. juli 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 23. Tæt tåge og nul sigt !!!!!
Efter en uge i Fuengirola sætter vi kursen mod Benalmadena, som vi ser frem til, vi har hørt det minder om et mini Venedig. Der er 800 bådpladser her og der er lavet kanaler ind i byen hvor mange både ligger fortøjret meget smukt. Gæste både ligger meget yderligt og der er konstant store dønninger så båden ligger meget uroligt hele tiden. Der var meget smukt, næsten som Aladdins by med smukke torne på næsten alle bygninger, meget charmerende, men på grund af den megen uro i båden bliver vi kun her et par dage.
Vi beslutter at sejle mod Del Este, men ændrer kurs undervejs og sejler i stedet til Velez, som er en lille fiskerihavn, hvor der også er plads til en lille marina. Det viser sig at være en god beslutning, en lille hyggelig marina, hvor vi bliver taget godt imod. Velez er et meget lokalt sted hvor der ikke er så mange turister, mere som en almindelig lille by.
Vi sætter herefter kursen mod Motril, hvor vi pludselig sejler ind i meget kraftig tåge, med en sigt på max 10 m, tågen var så tæt at vi måtte ligge vores briller da de var totalt våde, og det var som regnvejr i båden, alt var vådt, det fortsatte i et par timer, så meget glad for vi har en radar ombord.
Motril viser sig at være en lille privat havn, som minder mere om et værft end om en marina, og der var meget uro i havnen, så efter en enkelt overnatning sætter vi kursen mod Almerimar, hvor vi har planlagt at blive mindst en uge, et sted vi har set meget frem til at besøge.
fredag den 9. juli 2021
S/Y PIA 3 SAILING. EP. 22 Svimlende udsigt 😲
Fuengirola vinder ved nærmere bekendtskab, hvor vi vælger at være en hel uge, idet der var ro i havnebassinet, også ved hård vind, og det trængte vi lige til.
Den stod også på noget bådarbejde, samt venten på en bestilt pakke fra Danmark.
Der var også en del at se bl.a Mijas den hvide by, Sohail slotsruin samt Bio Parken, som viste sig at være en lille oase midt i storbyen.
vi
fredag den 2. juli 2021
S/Y PIA 3 SAILING. Ep. 20. Frygtlige dønninger i Bajadilla
Så nåede vores pakke frem fra Danmark, hvor vi havde købt en ny skibsradio ved nordjysk marina i Aalborg. Der er lidt udfordring med montering af den nye radio da den er lidt større en den gamle, men med hjælp og lån af værktøj fra vores Hollandske nabo båd lykkedes det til sidst at få den monteret og tilsluttet med de mange ledninger🧐
Efter et fantastisk dejligt ophold i Estepona, sejler vi videre til Marbella og ligger til i en lille havn der hedder Bajadilla, en charmerende lille havn som er en blanding af fiskeri og lystbåde.⛵️🐟 fra havnen og langs med Marbella er der en kilometer lang strandpromenade, med små hyggelig restauranter og caféer. Vi nyder stedet, men det blev en kort fornøjelse, da der er så store dønninger i havnen som ligger åben mod havet og når vinden når op på 35 knob uden for havnen er det håbløst at være ombord, så vores ophold her blev meget kort, desværre, da det var et dejligt sted.
Så vi valget efter to nætter at sejle videre mod Fuengirola, der var stadig store bølger på havet, men det var skønnere end at ligge og rulle i havnen.😉
Vi får en god modtagelse i havnen havnen her, og anvist en dejlig plads, hvor vi kommer til at ligge ved siden af et Hollandsk par som vi også talte med i Estepona, så på den måde er verden jo lille😃det er super hyggeligt.
fredag den 25. juni 2021
S/Y PIA 3 SAILING. EP. 19 Så går vi planken ud i Estepona 🇪🇸
Fantastisk dejlig sejltur fra Gibraltar til Estepona, mild vind og ingen dønninger ☀️
Estepona overrasker med det store blomsterflor, der plantes blomster alle steder, og der er store krukker med velholdte blomster i alle de små gader i den gamle bydel, meget smukt.🥀🌺🌸🌷🌼🌹
Vi får her brug for vores fender brædder på en ny måde, de bliver nu brugt som langgangsbro her i havnen 😃det fungerer så fint, Bruno har bundet dem sammen og fastgjordt dem på land.👍
Vi venter stadig på vores radio, som skulle være undervejs med GLS og vi har lige set den nu er nået til Madrid så vi håber den kommer her i dag eller i morgen.🤞🏻
torsdag den 17. juni 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 19 Dramatisk indsejling i Gibraltar bugten !!!
Vi sejlede fra Barbate kl 10 om formiddagen i det vi gerne ville gå med tidevandet ind i Gibraltar strædet, men efter en halv times sejlads får vi allerede 32 kn bidevind og det fortsatte hele vejen til Tarifa, så vi bankede pæle, så vi valgte at ribbe sejl og gå for motor resten af vejen, kort tid efter vi har rundet Tarifa begynder vores motor at sætte ud, da vi når indsejlingen til Gibraltar bugten har vi stort set ingen motorkraft, vi kan kun bruge lidt forsejl og håbe på vi kan nå marinaen, nu er vinden pludselig faldet 3 m og vores fart er kun 3 kn, meget ubehageligt da der er megen tæt trafik af container skibe ( Gibraltar er den 2 største container hav i Spanien ) vi forsøger flere x at kalde marinaen op på vhf radio uden held, derefter pr telefon også uden held, så vi må klare os selv hvilket heldigvis lykkedes. Vi følte os ikke i nødsituation da vi kunne navigere med sejl, men det var dog nervepirrende når man ser de kæmpe containerskibe komme tættere og tættere på.🤞🏻Men det gik og vi fik båden lagt til ved receptionen og fik hjælp til at komme på plads.👍😎👋
Vi har haft nogle fantastiske dage her i La Linea og Gibraltar, det har været en stor oplevelse med den engelske del som vi må krydse landingsbanen for at nå og turene i Ocean byen i Gibraltar og turen på klippe for at se de skønne aber.🐒🐵🙊🙉
fredag den 11. juni 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 17 Sidste havn før Middelhavet 🇪🇸⛵️
Kursen er sat mod Mazagon i håb om vi kan finde en forhandler af Fusion skibsradio, idet der ser ud til dette på Google Maps, det viser sig ikke at være tilfældet, der er dog to små marine butikker på havnen som har de mest nødvendige ting.
Vi har så taget kontakt til forhandler i Danmark, som har en på lager og kan sende den herned på tre dage. Vi vælger at spørge efter præcis adresse for modtagelse af pakke i næste havn som er Rota, de oplyser os om at der er nye regler for modtagelse af breve og pakker, så den service kan de ikke længere tilbyde🥲det lyder som om dette er gældende i hele Andalusien og skyldes at personalet i havnene er blevet udskældt når der har være ting som har været i stykker ved levering, så øv.🥲så nu må vi lige overveje om vi skal prøve at finde en GLS pakkeshop eller en anden radioforhandler her i Spanien.🇪🇸
Byen Rota viser sig at være en meget smuk by, med flot strand og strandpromenade. Hyggelige små caféer og butikker. Det lykkes også at finde en dyrlæge som forhandler den specialkost til diabetes som Frida nyder godt af.🐶
Planen er herefter at sejle mod Barbate som bliver sidste stop før Gibraltar.
fredag den 4. juni 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 16 Vi fandt Skagen !!
Efter turist mekka Vilamoura sejler vi mod Culatra som er en lille ø syd for Faro, hvor vi sejler ind med tidevandet og finder en lille fin ankerspot, hvor vi ligger i 3 dage, og her mødes vi med besætningen fra pincoya en tysk båd, som vi også mødtes med nogle gange sidste år, det var rigtigt hyggeligt. 🍻
Vores lille dingy fungerer nu helt perfekt den planer uden problem så skipper er meget glad.😎👍
Vi havde en dejlig dag med bytur til den lille landsby, på Culatra, virkelig et charmerende sted, de to små hunde hyggede sig også max med dingy ture til stranden x flere dagligt.
Ved første landgang på den lille ø finder vi et tro kopi af grenen på Skagen, og som om det ikke var dansk nok så gik storken og spankulerede rundt i sin søgen efter føde 🇩🇰
Efter hyggelige dage på ankerpladsen, sætter vi kursen mod Ayamonte og dermed krydser vi grænsen til Spanien🇪🇸Lidt vemodigt at forlade Portugal 🇵🇹Det er virkelig et dejligt gæstfrit land at besøge.
Ayamonte er en meget smuk og charmerende spansk by i Andalusien, som ligger i flodmundingen Guadiana. Kan kun anbefales at besøge hvis men kommer forbi på disse kanter.
Vi har efter denne dejlig start på besøget i Spanien besluttet at sætte kursen mod Mazagon⛵️
Vi kan lige fortælle det stadig går godt med vores lille hund Frida efter hun er i behandling mod diabetes, hun klarer så fint med blodsukker målinger x flere dagligt og insulingivning. Hun virker igen som den glade hund vi kender. 🤞🏻🐶🐶
fredag den 28. maj 2021
S/Y PIA 3 SAILING EP. 16. Akut indlæggelse i Portimao🇵🇹
Den største udfordring i Portimao var nok da vores lille hund Frida blev akut indlagt på dyrehospitalet, og vi fik diagnosen diabetes🥲det var meget svært for os at forstå da symptomerne var opstået ganske pludseligt, men efter en meget behagelig samtale med dyrlæge i Portimao som oplyser det tit ses ved ældre hunde i forbindelse med løbetid kunne det give lidt mening. Vi har jo boet mange år på landet med mange forskellige dyr og mange venner og bekendte som er hundeejere men ingen med diabetes,💉så ny udfordring, som langtidssejlere da det er en sygdom som kræver tæt samarbejde med dyrlæge, blodsukker målinger x flere dagligt samt insulin givning to x dagligt. Men dyrlægen var venlig og gav os medicin med til et halv års forbrug samt henvisning til apotek hvor vi kunne købe div hjælpemidler, og tilbyder vi kan kommunikere via mail og tlf og få den hjælp vi kan have brug for,🤗så vi syntes den lille dejlige hund fortjener en chance, og efter den første uge går det godt🤞🏻Så vi håber det varer ved og hun kan fortsætte sit glade hundeliv🙏🏻🐶 og vi fortsætter vores sejlads mod nye spændende mål, som næste gang bliver Vilamoura 🇵🇹
Vilamoura viser sig at være en by med masser af fest og farve, som vi bliver mødt af allerede ved indsejlingen af stort sejlskib fyldt med masse unge mennesker musik og sang😀
Det er en havn med meget rene og flotte faciliteter og meget flot service😀 der er restauranter og butikker hele vejen rundt i flere rækker, og vi mærker tydeligt der begynder at strømme turister til, så dejligt for dem. 🇵🇹Vi har nydt vores ophold her, men glæder os nu til et par dage for Anker i Culatra ved Olhao.
fredag den 21. maj 2021
S/Y PIA 3 Sailing ep 14. Fra Lagos til Portimao
Vi havde en dejlig sejltur fra Lagos til Portimao, sol og let vind og næsten fladt vand.⛵️☀️
Portimao er en by med 56000 indbyggere, som ligger op af floden Arade som munder ud i Atlanterhavet, i dag er det mest en turist by men tidligere et gammel fiskerleje og værftsindustri.
I dag er byen mest kendt for stranden Praia da Rocha, en lækker sandstrand med klipper og dejlige taverner.
Der ligger et fiskerimuseum i byen som vi dog kun kunne se udefra da der var lukket medens vi var der.
Vi kan nu mærke vejret ændrer sig, nu er varmen kommet og vandet er steget til 20 g.
Efter en skøn bytur til Portimao, går vi tilbage til marinaen, og spiser kyllinge stroganoff på en hyggelig restaurant.
I morgen står den på lidt båd arbejde, vi har et bord i cockpittet som vi har sæbebehandlet indtil nu, men overvejer nu at oliebehandle det, da det er næsten umuligt at undgå pletter.
fredag den 14. maj 2021
S/Y PIA 3 Sailing ep 13 en perle ved Algarve-kysten
Vi vælger at forlade Sines kl 04.00 om morgenen i total mørke, men vi har lagt ruten på vores plotter, iPad og telefon så føler os rimelig sikre på sejladsen.
Kursen er sat mod det sydvestligste punkt i Europa, portugiserne kalder det verdens ende🇵🇹
Vi går ind i en dejlig ankerbugt ved Sagres, vinden er her tiltaget til 25 kn så det gav lige lidt udfordring at få båden til at ligge godt, men vi har heldigvis ankeralarm på telefonen hvilket gir en god tryghed specielt om natten.
Der er også lidt udfordring i at få vores dingy i vandet og motoren monteret i det, det er blæst endnu mere op, men det lykkedes, og de små hunde sprang selv ombord efter at have fået deres redningsveste på🐶🐶 de kender efter hånden rutinerne. Det gik super godt med den nye motor, det lykkedes at plane selv i de lidt krappe bølger i bugten.🌊
Der var en super fin dingy bro i det lille fiskerleje, og vi gik en dejlig tur i den lille hyggelige by som bar præg af manglende turisme, der var så mange lukkede butikker og restauranter.🥲
Vi kunne godt have blevet der et par dage men vejrudsigten sagde det var klogest at søge i havn, der ville være kraftigt blæst og regn i de kommende dage.💨☔️
Turen går herfra til Lagos næste morgen og vi havde en dejlig sejlads dertil, med næste fladt vand, det er sjældent vi har oplevet det her på atlanten.⛵️
fredag den 7. maj 2021
S/Y PIA Sailing ep. 12 Dom Vasco do Gama syd om Afrika
Vi havde en dejlig sejltur fra Oieras til Sines, med sol og let vind⛵️Og et lille kik til delfinerne🐬 det er jo altid til stor nydelse for os.
Fik en skøn plads ved pontonen, med let adgang til land, og god underholdning da de var i gang med at uddanne nye rescue personale til stranden, så håber de får turist besøg.
Havnen bærer præg af tiden vi er i med Corona, der er god plads, hvilket må siges at være ærgerligt for dem.
Vi mødte et par sejlere fra Schweiz, som vi havde nogle hyggelige timer sammen med, de talte begge engelsk, så ved fælles hjælp fik vi da en samtale ud af det🤣😂🤣
Vi så borgfæstning / museum hvor Do Vaco do gama var lavet som statuette udenfor, vi kunne her læse det var ham som i 1464 fandt ruten syd om Afrika til det rigtige Indien.
fredag den 23. april 2021
Søsætning d. 22/04 / 2021 samt sejlads til Oieras langs kysten ved Lissabon
Så lykkedes det endelig at få båden i vandet⛵️🇵🇹 Det er super dejligt men det var lidt svært at sige farvel til ejere, personale og de andre bådejere som også boede på værftet, nogen har boet der i halve og hele år, det er som man bliver en lille “ familie “ alle hjælper hinanden og selvom vi kun var der i tre uger blev vi taget så godt imod af de forskellige nationaliteter, så vi håber vi møder dem igen et sted derude.👋
Vi har fået en super service på værftet og det ligger et dejligt område Amora / Sexial to små byer lidt uden for storbyen.
Nu er vi tilbage i Oieras i samme havn som vi sluttede i 2020 her forventer vi at være en uges tid, vi fik ikke set så meget af Lissabon så det vil vi bruge noget af tiden på.
fredag den 16. april 2021
Test af easy climb i mast ep. 9
Så har vi fået en dato hvor vi kan få båden søsat, det kommer til at foregå sådan at vi d 21/4 bliver båden hentet af kranen og vi kommer til at overnatte i båden hængende der, spændende🤔dette fordi der er så kort tid hvor der er mulighed for at søsætte og optage både pga tidevandet. Så vi skal i vandet så snart vi har vand nok til dette og der er en anden som skal tages op hurtigst muligt. Men det er meget trygt de er meget omhyggelige når de arbejder med vores både😀
Vi nyder livet her i Portugal, 🇵🇹 der har været nogle dage med regnvejr men stadig lunt, men nu er solen tilbage igen, dejligt☀️Og vi fortsætter med at klargøre båden, vi har igen gennemgået vores toilet system, og udskiftet pakninger, dejligt nu virker det igen, ikke fordi vi bruger dem her på land her er der toiletter og bad til fri afbenyttelse.
Vi har også fået testet vores easy climb som Bruno har fremstillet i vinter i dk🇩🇰 Den fungerer perfekt, det gik flink med at komme op i masten.
Vi mangler stadig at prøve vores nye kran til påhængsmotoren, men det venter vi med til vi har vand under kølen⛵️
fredag den 9. april 2021
Båd job under lockdown i Portugal 9/04 2021
fredag den 2. april 2021
Tilbage til båden og nye eventyr 2021
Efter fem måneder i Danmark, hvor vi har haft en dejlig jul, været sammen med familie , venner og naboer som Corona restriktioner nu har tilladt.😷
Vi har også brugt tiden til at fremstille div. Projekter til båden samt indkøb af reservedele, maling, og div. samt forsendelse til værftet hvor vores vores båd ligger, og det lykkedes perfekt, der stod tre kasser til os da vi ankom, det betalte vi euro center 875,-
Vores fly afgang er blevet flyttet tre gange pga Corona så det var en stor glæde da vi endelig kunne komme afsted.
Da vi ankommer til tagus yacht værft får vi noget af en mavepuster, da de oplyser os om at det er forbudt for lystsejler at sejle i Portugal i hvertfald til efter påske, så vi håber på tilladelse der🤞🏻Men ingen ved noget med sikkerhed. Dette giver os så god tid til at få udført div båd jobs, og vi har mulighed for at bo i båden i mens.