16-05 2019 ( bededagsferie)
Der er 19 g og let til frisk vejr fra morgenstunden, så vi har planlagt en tur til Øster Hurup hvor der er FTLF træf.
Vi stævner ud fra Hals havn kl. 10.00 i flot solskin, en time senere er vinden steget til 24 knob og bølger på 1-1,5 m vi reber storsejl til 2 reb som stabiliserer båden og giver en mere behagelig sejlads.
Det er det håreste vejr i år og vi får virkelig afprøvet vores egen sejler kundskaber, alt ialt får vi spændende sejltur med masser af udfordring.
Vi anduver Øster Hurup over middag, vores to små hunde bliver meget glade da vi kommer ind i havnen og vandet bliver fladt. de har kæmpet lidt med søsyge, har vist ikke rigtigt fundet søbenene endnu.
Vi får en fin plads langskibs ved flydebro, herefter går turen med maxi taxi til den lokale fiskebutik hvor vi bestiller et lækker fiskeanretning, da vi får et hold venner på besøg.
De næste dage går med hyggeligt samvær med de andre langturssejlere hvor vi er til fælles kaffebord hvor alle har en kage med nogen hjembagt, der blir udvekslet erfaring med bla, bagning og madlavning i bådene hvilket kan være en udfordring da de jo er i konstant bevægelse. Der blir også fælles spisning i havnens lokaler, super hyggeligt.
Der blir talt om mangt og meget, og vi finder herigennem ud af vi mangler en transponder da de andre sejlere undrer sig over de ikke kan se os på deres ais, så den blir straks bestilt.
Efter disse hyggelige dage, er vi klar til at forlade havnen igen, men må afvente et pat timer pga havs
gus/ tåge.
Vi får en dejlig sejltur hjem for fuld sejl og anduver Hals havn om eftermiddagen og glæder os til næste sejlads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar