Så har vi fået monteret de sidste solceller👍det er nu 3 uger siden vi har haft landstrøm, hvor er det skønt, ja det er vel nærmest nødvendigt for at sejle her, der er ikke strøm ved alle kajer/ havne 🙂
Vi er nu klar til første sejlads, og kursen er sat mod Vathy på øen Meganisi.
Turen går igennem Lefkas kanalen, hvilket vi glæder os meget til at se fra søsiden, sidste år kørte vi en tur i bil sammen med nogle andre danske sejlere.
Det viser sig det er en sand lille perle vi har fundet her, en virkelig dejlig ø og der er stadig lidt af det autentiske Grækenland tilbage. Vi kan se der er gang i flere større byggerier på øen, måske hoteller, og de lokale fortæller at i højsæsonen er der virkelig fyldt op i byen, ved kajen samt ankerpladsen, så dejligt vi har mulighed for at komme her tidligt.
Der er mange smukke gåture her, vi kan gå fra den ene smukke bugt til den anden.