Søg i denne blog

onsdag den 11. november 2020

Lissabon- Oeiras - seixal- Danmark 31-10-2020



Så er vi nået til Oeiras, en mindre marina 10 km fra Lissabon centrum, en virkelig smuk havn og by. Der er strandpromenade som er meget besøgt af lokale og sejlere, der ligger små caféer og restauranter, som bliver flittigt besøgt også af lokalbefolkningen, det er dejligt at se der støttes op om dette i denne Corona tid hvor der ikke er så mange turister.😷👍

Her møder vi en svensk par, som vi har mange hyggelige timer sammen med, de skal have deres båd på vinter opbevaring samme sted som os. 

Vi havde bestilt flybilletter til dk d 20/11 men de blev aflyst så vi fremrykkede vores hjemrejse til d 31/10 på grund af der begyndte at blive nedlukninger rundt om i Europa på grund af Corona.

Det lykkedes os at få ændret flybilletter, hotel og optagning af båd til denne dato😅

Vi får en dejlig sejltur til SEIXAL hvor båden skal stå på Targus yacht center i vinter. Det er et dejligt familie ejet sted, optagningen foregår meget professionelt og stille og roligt.

Turen går så mod Danmark, glæder os til at komme hjem og se venner og familie i dk😀🇩🇰🇩🇰🇩🇰













 


søndag den 25. oktober 2020

Peniche- Oeiras- Lissabon

 Vi havde egentlig ikke planer om at besøge Peniche, men fik det anbefalet af nogle tyske sejlere, Astrid og Martin som også er på vej til Middelhavet, det viser sig at være et fantastisk dejligt sted med den skønneste natur, men filmen viser det bedre end det kan beskrives med ord😃

Havnen er en stor fiskerihavn hvor man ikke går meget op i fritidssejlere, der er blevet lavet lidt plads på ydersiden af en ponton, hvor vi så hjælper hinanden og ligger lidt udenpå hinanden, men det er jo også meget hyggeligt.⛵️

Peniche by er en smuk by bygget sammen af nyt og gammelt på en meget smuk måde, byen ligger på en halvø med en smuk men også barsk natur.😉

Efter nogen dejlige dag i Peniche går turen videre i Oeiras tæt på Lissabon.


lørdag den 17. oktober 2020

Dejlige dage i Nazare 12/10 2020

 Under vores ophold i Figueira da Foz talte vi med Astrid og Martin en tysk par som også er på vej mod middelhavet, de fortalte om Nazare som et sted man skal opleve, vi havde ellers planer om at sejle forbi, men ender med at opholde os i Nazare i 7 dage, et fantastisk skønt sted.😃 dejlig by og flinke mennesker, som tog tog godt imod os.👍

Spændende at se surfer museet i den gamle fæstning og hvor de store bølger kommer ind, samt hvor mange surfere der har besøgt stedet, hvor der er målt bølger helt opstil 30 m pyha da.😲

Vi har set rigtig mange fiskere og fiskenet på vores rute men indtil videre er det lykkedes os at styre uden om 😉men man skal godt nok holde skarp udsyn hele tiden, ellers kan det nemt gå galt.😉




fredag den 9. oktober 2020

Fra Porto - Averio- Figueria da Foz

Efter nogle oplevelses rige dage i Porto sejler vi videre mod det Portugisiske Venedig eller bedre kendt som byen Avirio, som ligger i et floddelta. Vi skal 5 nm op af floden før vi anduver en lille privat marina med kun to- tre gæstepladser, så vi er heldige der er plads til os.😀

En meget spændende by hvor der dagligt sejler gondoler rundt med turister, meget hyggeligt🛶 der var så skønt at vi blev der i 6 dage😎 vi er ved at lære vi har god tid, så vi kan blive i havnene til vi trænger til at se noget nyt.👍

Herefter sejler vi videre mod Figueira da Foz, som er en meget smuk by, tror et af de smukkeste steder vi har besøgt, den ligger også i en flodmunding. Herfra tager vi med toget ind til den tidligere hovedstad Gambia, hvilket i dag fungerer som en uddannelses by med ca 20000 studerende og flere universiteter, bl.a. så der en botanisk have som også bruges til studier.🍀

Næste stop er Nazere⛵️





lørdag den 26. september 2020

Endelig er vi i Porto, hvilket vi har glædet os meget til🕍

 Vi har en dejlig sejltur til Porto, der er en meget smuk indsejling op af floden, hvor vi kaster anker⚓️

Vi kæmper en del med den kraftige strøm 3-4 knob og er lidt bange for vi er for tæt på nabobåden, så vi vælger at ligge vores anker om, så føles det mere trygt og vi kan sove godt om natten.😴

Vi møder her en anden dansk båd🇩🇰Anemis som også ligger for anker⚓️Hyggeligt møde og godt med lidt dansker snak😉

Det viser sig det er svært at komme til en dingybro, hvor vi kan lufte de to små hunde🐶🐶, samtidig er strømmen så voldsom at vi må vente på mere stille vand så vi kan sejle i gummibåden.

Vi vælger derfor at sejle ind i den meget smukke marina, men også lidt dyr marina, hvor vi blir resten af opholdet.

Vi får mange skønne oplevelser i Porto, mange flotte bygninger, kørsel i meget gammel antik sporvogn, og taxa sejlads fra den lille landsby Gaio hvor marinaen ligger og ind til Porto. Det er stadig en by med meget rimelige priser på restauranter og alm. dagligvarer. Det er en by vi gerne besøger igen, der var ikke mange turister, på grund af corona😷

Så kan vores film igen vises her på bloggen😃👍



fredag den 18. september 2020

Viano do Castelo- Varzim- Porto 19/09-2020

Vi sejler fra Gangas i Spanien 🇪🇸og til Viano do Castelo i Portugal 🇵🇹hvilket vi glæder os meget til, spændende med et nyt land og her skal vi kun bruge mundbind 😷ved offentlig transport og ved indtræden på offentlige lokaler.

Der var ikke mange gæstepladser i Viano do Castelo men vi fandt dog en fin plads og fandt byen fantastisk med dejlig havnepromenade og blanding mellem gammel og nyt byggeri,vi er i byen i tre dage og kan godt finde på at besøge den igen hvis vi kommer forbi.🕍😄


Varzím er næste besøg, havnen her havde masser af tomme pladser, og byen og havnepromenaden bar præg af at byen var under renovering, samt manglende turister, men byen vandt ved nærmere eftersyn og det lykkedes da at finde nogle små hyggelig steder😎😎









torsdag den 10. september 2020

Muros -Gangas- Viano do Castelo (Portugal)10/09-2020

Vi var i Morus i fire dage, da der blæste kraftigt, helt op til 24 ms så dejligt med ly i en godt beskyttet havn. Det var også en smuk og godt bevaret gammel bydel med små gader.
Vi lagde tre danske både, så vi havde lidt hyggeligt samvær, og hørte om deres planer og oplevelser, hyggeligt.
Vi oplevede lidt drama ved at se en motor båd der pludselig tog vand ind og var ved at synke på ganske kort tid, heldigvis var hjælpen nær i form af en stor fiskekutter med en stor kran han kunne holde båden ovenvande mens de fik stoppet lækagen, py ha.
Gangas var også en smuk by, som ligger lige overfor storbyen Vigo, her var vi kun et par dage da der var meget uro i vandet pga af tre færger som sejlede frem og tilbage, men ellers en hyggelig by, hvor vi da også fandt hyggelige caféer som vi også besøgte.
Efter en måned i Spanien hvor vi bærer mundbind overalt ser vi frem til Portugal hvor det kun er under offentlig trafik, butikker og kontorer det skal bæres. Det værste vi oplever ved at bære mundbind er at vi ikke kan se folks mimik, det er meget ubehageligt.😷
Nu går turen til Viana do Castalo Portugal hvor vi så en del delfiner undervejs🐬det er altid til stor underholdning.😃



torsdag den 3. september 2020

Viveiro- A Coruña- Camarias d 3/9 2020

Vi har en dejlig sejltur til Viveiro, med let vin fra nord, overskyet og lidt sol. Der er kun få både på vandet denne dag, det er måske ved at være slut med ferie i Spanien.
Vi vælger at blive her fra onsdag til mandag, da vejrvinduet viser nogen blæsende dage.

Vi kender til 9 danske både som er på vej sydover på den spansk/ portugisiske kyst, desværre nåede vi ikke at mødes med dem i A Coruña hvor 6 af af bådende mødtes, men de sejler videre derfra mandag hvor vi først kommer dertil😏ærgerligt🇩🇰håber at møde dem senere.

Vi sejler til A Coruña mandag, en tur på 56 nm, der er kun 13˚ om morgenen så vi har fuld sejler ornat på noget af vejen, heldigvis bliver vejret bedre op af dagen og det kan igen skiftes ud med shorts.
Vi bliver modtaget af en dansk båd “Andersine” som er single sejler, det var rigtig hyggeligt at mødes med en dansker igen, så vi nød lige en sundowner🍹sammen⛵️🇩🇰
Vi bruger den første dag på at tage med tog til Santiago de Compostella 🕍for at se katedralen som er målet for vandreturen Caminoen. Det var en fantastisk dejlig oplevelse at se både byen og katedralen.
Dagen efter får vi sundowner🍹på båden “papaja” rigtig hyggeligt at udveksle oplevelser på havet med dem. Vi aftaler at følges dagen efter til byen Camarinas.

På vej til Camarinas får vi en sikkerheds melding på vhf radio at de har modtaget en melding om en mindre sejlbåd som er blevet angrebet af tre spækhuggere, hvor den ene havde bidt sig fast i roret, det er i det område vi sejler i så vi holder lige extra øje.😲




onsdag den 26. august 2020

Gijon - Ribadeo d 26- 08-2020

Efter en dejlig sejltur, på 65 nm, i tåget vejr anduver vi Gijon ca kl 16.30, endnu en stor by 270.000 indbyggere, så den er på størrelse med Aalborg 😉
Der er en meget flot havnepromenade men en meget støjende by om dagen med meget sejlads af jetski og motorbåde som også gir en del uro i vandet. Om aftenen er der så levende musik på kajen hvilket er meget hyggeligt.
Den gamle bydel er en del forsømt, og den megen uro gør nok at dette ikke bliver et af vores foretrukne steder på turen, her behøver vi ikke komme til igen😏

Herfra går turen videre til Ribadeo, som er et meget smukt sted, med en meget betagende natur, hvor vi finder cyklerne frem og kører en tur ud på landet, dejligt at se køer på marken og landbrug næsten som vi kender det hjemmefra.😀
Det er også herfra den sidste strækning af Camino del norte starter, en strækning på 197 km, vi så et refugie hvor der kan spises medbragt mad og overnattes, dette var dog låst af pga corona.😷

Efter denne skønne naturoplevelse går turen videre til Viveiro en tur på 33 nm.


lørdag den 22. august 2020

Bilbao- Laredo - Santander - Ribadesella 22-08-2020

Efter dejlige dag i Bilbao, går turen videre til Laredo, hvor vi har hørt der er en stor ny marina med masse af plads til besøgende😃 Efter en dejlig sejlads anduver vi marinaen hvor der er mange ledige pladser⛵️😎
Laredo er en rigtig hyggelig by med en velbevaret gammel bydel, som blandt andet indeholder en tunnel, til hvor der tidligere var en havn, spændende.😉

Næste mål er Santander, som ligger ligger i en flodmunding, det viser sig at være en meget flot indsejling, som næsten tog en time, før vi kunne anduve en meget flot marina hvor vi bliver taget godt imod.😃
Efter en cykeltur på ca 7,5 km er vi i centrum med meget smukke statslige bygninger.🕍

Vi afsejler fra Santander kl 06 hvor det stadig er helt mørkt, men der er meget lys på kajen, så det blir en smuk tur alligevel, vi får også en smuk solopgang ved udsejlingen til Biscaybugten.🌅og får igen lov at nyde de dejlige delfiner🐬

Næste by vi anduver er Ribadesella som også ligger meget smukt beskyttet i en flodmunding, en meget lille havn med kun plads til ca 10 gæstesejlere, så heldigt vi kom tidligt og fik en fin plads.😃
Ribadesella er en meget autentisk spansk gammel by med en del hyggelig caféer som vi selvfølgelig besøgte en del af☕️
Næste mål er herefter byen Gijón.



lørdag den 15. august 2020

La Rochelle- Bilbao 09/08- 2020

Efter nogen skønne dag i La Rochelle skal vi ud på en lang tur som går over Biscayen fra La Rochelle - Bilbao en tur på ca 200 nm og ca 42 timer🐬
Vi afsejler kl 12 fra La Rochelle, har aftalt at følge med en anden dansk båd Cap Maj som kommer fra Aalborg, det er super hyggeligt.
Vejrvinduet ser lovende ud med stille vind og sol, men alt er jo ikke altid som udsigten siger så🙄det gik meget godt til kl 24 den første nat, så lynede og tordnede det kraftigt med kraftige byger ind imellem, det fortsatte til næste morgen, så der blev ikke megen nattesøvn.😴hvilket jo så gjorde vi var noget trætte næste dag, hvor dønninger kom ind fra vest og gav gevaldig rulning selvom alle sejl var oppe, fortsatte det faktisk resten af turen og skipper måtte lige ofte til Neptun 🤮lige før anduvning i Bilbao. Det gik til gengæld super godt selvom det ikke var helt lyst endnu😃
Så en lufte tur til de små hunde, som ellers har fundet ud af at besørge på den medbragte græsmåtte, dygtige hundepiger🐶🐶de er blevet søstærke ingen af dem var mærket af turen de trissede friske og frejdige ud på gåtur straks vi havde fortøjret båden.
Vi nyder et par stille dage med at kikke os lidt omkring, bl.a. har vi set Guggenheim museet en fantastisk oplevelse😃som vi havde sammen med besætningen fra cap maj⛵️

fredag den 7. august 2020

Benodet- Port Louis Lorient - Haliguen- Pornichet - ill-D’yen- La Rochelle 31/07- 06/08

Vi har besøgt så mange smukke steder langs den Franske kyst de sidste dage, med kun en enkelt eller to overnatninger hvert sted, har lavet små film klip som slet ikke kan berettige de smukke steder som vi har besøgt⛵️Men som nogen jo ved har man jo meget travlt som langturssejler😅😂🤣så det var hvad vi nåede i denne omgang.😎😎🐶🐶⛵️


torsdag den 30. juli 2020

Camaret-sur-Mer - Benodet 29/07 - 2020

Vi havde nogle dejlige dage i Camaret-sur-Mer, hvor vi både fik spist muslinger, set en masse flot kunst, og fandt en ynglingscafe som blev flittigt besøgt😎😎
Der var mulighed for traveture op i bjergene med fantastisk udsigt til bugten😉
Vi mødte her Ruby Rose en Engelsk sejlbåd og YouTuber som vi har fuldt i flere år, Nick stod pludselig ved vores båd og vi en god snak med ham, han fortæller at vi allerede nu er i noget af det smukkeste sejler område i verden og anbefaler os at sejle langs kysten, eftersom vi har god tid, og de har sejlet i det meste af verden og vender altid tilbage hertil.🇫🇷 
Efter Ophold i det skønne område, sejler vi videre til Benodet, en tur på 55 nm Hvor det endelig var vores tur til at få besøg af delfiner🐬🐬så super skønne de er at se på, men lyn hurtige og svære at filme.






fredag den 24. juli 2020

Cherbourg - Roscoff - Cameret sur mer 24/07- 2020

Lidt fra Cherbourg, en stor by med masser af grønne områder som var rigtig fint integreret i nybyggeri kombineret med gamle fæstninger, dejlige dage vi havde her.🕍

Vi sejler videre til Roscoff en tur på ca 120 nm lidt spændende da skal sejle over natten og jo aldrig  helt ved hvor lang tid en sejlads tager, ved vi ikke helt om vi ankommer mens det stadig er mørkt. Det kommer jo an på hvor hurtigt vi sejler⛵️
Det blir sådan vi anduver Roscoff i total mørke, lidt spændende kun at have sine instrumenter at sejle på. Men det gik super fint, vi skiftedes til at sove et par timer og, var fremme ca kl 04 og fandt en plads lige inden for havnen, hundepigerne fik en gåtur og så i seng og sove et par timer😴

Efter en enkelt dag her sejler vi videre til Caberet sur mer, en tur på ca 62 nm, der er stille vejr og Vi sejlede både for motor og sejl, der var god hjælp af tidevandet så vi sejlede den største hastighed til dato 9,9 kn så vi kom næsten flyvende gennem vandet⛵️
Vi har talt med en del andre sejlere som har set en del delfiner🐬det har vi desværre tilgode endnu😉vi glæder os så meget til den oplevelse.🐬


søndag den 19. juli 2020

le Havre- Saint- Vaast- la Hougue - Cherbourg 19/07 2020

Vi sejler fra Dieppe til Le havre en tur på 45 nm, da vi anduver Le Havre modtages vi af endnu en Dansk sejlbåd ⛵️🇩🇰 Så dejligt, besætningen to voksne og to børn, hyggeligt med lidt snak på modersmålet igen😉
Efter et par dejlige dage i Le Havre sejler vi videre mod Saint- la- Hougue en tur på 52 nm⛵️Det er en skøn og meget charmerende havn samt by som kun kan anduves ved højvande.

Her bliver vi et par dage, og sejler herefter videre til Cherbourg en tur på 25 nm. Vi anduver havnen ca kl 13. Hvor det viser sig en regatta er ved at tage sin afslutning så der var mange både lige uden for havne indløbet, men det lykkes for skipper at få os ind i havnen uden uheld😎


torsdag den 16. juli 2020

Dieppe- Le Havre D15/07 2020

Lidt fra vores ophold i Dieppe, hvilket vi syntes var en meget smuk by, hvor det blev til lange smukke gåture 🕍 samt lidt af turen videre til Le- Havre, hvor tiden gik mest med praktiske ting på båden, som rengøring og bagning af rugbrød.😉der blev dog tid til en dejlig løbetur langs Strandpromenaden, proviantering, samt gåture med de to små 🐶🐶

I morgen fredag sejler vi videre til Saint- Vaast-La-hougue hvor vi skal anduve ca kl 19 pga tidevand, kan havnen kun besejles ved højvande.🇫🇷

tirsdag den 14. juli 2020

Boulogne-sur-mer og til Dieppe 12/08-2020

Boulogne- sur-mer er en dejlig by med masser af historie og en dejlig ferie by.🕍
Vi var på torvedag først med frugt, grønt og ost samt lækker fransk nougat, som der røg en del af uge budgettet på😉 men det var det værd.😃

Derefter på Fisketorvet hvor vi købte frisk hele hummere og rejer, som nærmest kom direkte fra havet til torvet👍De fisk manden fanger om natten sælger konerne på torvet om dagen🐠🐟
Det har været et skønt sted at besøge, kan kun anbefales til feriedestinationen.☀️🇫🇷

fredag den 10. juli 2020

Vlissingen-Dunkerque - Boulogne- sur mer 07/07-2020

Efter nogen dage med kraftigt blæst, tog vi den sidste overnatning i Vlissingen I Holland mens vi venter på at få en vejr udsigt så vi kan sejle videre til Dunkerque.⛵️😎

Vi sejler fra Vlissingen kl 06.00 om morgenen hvor der stadig er store dønninger / bølger🌊 efter de sidste dages blæst og det blæser stadig 12 ms💨men det bliver en god sejltur med sejl og lidt motor hjælp når vi til Dunkerque og kan tænke tilbage på en dejlig oplevelse selv om det gik lidt stærkt, der er ca 56 nm som vi havde beregnet ca 12 timer til men som kun tog ca 7 timer😀så der var fart på skivet.⛵️Vi fulgte med to andre danske skibe og ankom ca på samme tid til distanationen.🇫🇷

I Dunkerque har vi bl.a. været inde og og se museet for operation Dynamo i år 1940 som kostede ca 10000 mennesker livet,  men der blev evakueret ca 370.000  med hjælp fra alt hvad der kunne sejle, dette var under stærk angreb fra de tyske styrker, Pu ha da.😢

Efter et dejligt ophold i Dunkerque sejler vi videre til boulogne -sur mer, det blev en spændende sejlads, med høje bølger og kraftig vind🌊💨men skivet⛵️klarede det super godt med god hjælp fra skipper.🇫🇷


mandag den 6. juli 2020

Willemstad - Kats- Middelburg- Vlissingen d 6/7 2020

Efter skønne dage i Willemstad går turen videre til Kats hvor vi havde et par overnatninger, der var ikke så meget by men dejlig natur og et skibsværft som beskæftigede sig meget med rep og klargøring af sejlbåde, så der var noget at kikke på😉
Herefter går turen til den smukke by Middelburg hvor vi har tre overnatninger, vi sejler jo langsomt på grund af vejret🌊💨vi vil gerne have lidt mere ro på vinden inden vi skal ud i den Engelske kanal.
Vi har siden Willemstad sejlet tre danske både sammen🇩🇰🇩🇰🇩🇰Det er meget hyggeligt at have lidt selskab hjemmefra.😃


mandag den 29. juni 2020

Dordrecht - Willemstad d 24/06

Det var en spændende sejlads, fra Gouda - Dordrecht hvor det mærkes kanalerne bliver bredere og vi sejler nu ud på floden Rhinen og Maas, og kan nu mærke der er mellem 2-3 knob modstrøm så motoren skal arbejde lidt mere.⛵️

Der var mange broer der gav udfordringer med reparationer og dermed ventetider på gennemsejling, samt meget trafik, vi følte næsten ikke der var plads til os, halvdelen af tiden gik med at vente, turen var baseret til 3 timer men tog syv😅så godt vi har god tid😎😎

Fra Dordrecht går turen videre til Willemstad som vi har glædet os meget til og det viser sig at være berettiget, det er et fantastisk flot sted med masser af bevaret historie, charmerende gader, små butikker og caféer/ restauranter, og sidst men ikke mindst en super marine butik med det meste.💰
Skipper fik nye sejler sko og shorts😎👍

tirsdag den 23. juni 2020

Fra Brassemere til Gouda

Så er vi sejlet fra Brassemere og på vej til Gouda⛵️Byen der er kendt for blandt andet sine oste🧀og der forhandles Hollandske sirupsvafler, som skipper har fået god smag for🧇



Billeder fra toppen af Amsterdam😀



onsdag den 17. juni 2020

Sixhaven- Amsterdam- Lissen

Lidt oplevelser fra Amsterdam☀️😎☔️🕍 vi havde 4 dejlige dage med blandet vejr, hvor vi mødte en anden dansk sejlbåd, som vi havde nogle hyggelig aftener sammen med, vi håber at mødes med dem igen derude et sted. Dejligt med lidt dansk hygge.


lørdag den 13. juni 2020

Lemmer- Horn-Amsterdam 9-13-2020

Vi havde et par regnvejrsdage i Lemmer, hvor den stod på lidt indehygge, motion samt gåture.☔️

Derefter sejlede vi over den store sø  ijsselmeer, hvor det igen var muligt at få sat sejl, selvom der ikke var mere end 8-10 knob var sejlene oppe, dejligt.⛵️

På vores vej til Amsterdam, havde vi besluttet at gå ind i en lille by Hoorn som er en meget gammel by som erhvervede byrettigheder i år 1357. Kommunens område er 53,25 km/2 hvoraf  33,00 km/2 består af vand og der er ca 73.000 indbyggere i kommunen.🕍

Herefter går turen fra Hoorn til Amsterdam, hvor vi vil starte vores besøg i havnen sixhaven da vi har hørt så meget godt om den fra andre langturssejlere. Det er en tur på 24 nm som foregår i dejligt vejr, og rigtig meget skibstrafik ved indsejlingen til Amsterdam.☀️⛵️Vi blir modtaget af en flink havnefoged og får anvist en dejlig plads i havnen. Og sixhaven er virkelig en lille oase midt i storbyen, med fred og ro og tæt på færge direkte ind midt i Amsterdam.





torsdag den 11. juni 2020

Dokkum- Leeuwarden-Grou- Lemmer

Vi er på hyggeligt café besøg i det hyggelige Dokkum, inden turen går til Leeuwarden, herefter Grou, hvor vi har en byvandring,samt en overnatning, herefter går turen videre til det skønne Lemmer.



fredag den 5. juni 2020

Zoutkamp til Dokkum 5-6-2020

Vi har en dejlig sejltur til Dokkum, vejret er lidt blandet med blæst, gråvejr og indimellem lidt regn.

Vi blir noget imponerede da vi kommer til Dokkum, tror det er et af de smukkeste steder vi har været,  en gammel købstad i Friserland, med nyt og gammelt, som er meget flot forenet. 
Der er regn det meste af dagen vi er her men alligevel et skønt ophold.👍

mandag den 1. juni 2020

Delfzijl - Groningen 28/5-2020

Turen går fra Delfzijl til Groningen, via kanaler, sluser og broer en tur der tog ca 5 timer, en meget smuk tur, anderledes at sejle i kanaler, spændende at finde vej ad standemasteruten rute, der er godt nok mange forskellige kanaler, men indtil nu er det gået fint.⛵️☀️

Vi blev godt modtaget af den kvindelige havnefoged som straks kom og anviste plads og hjalp med at fortøjre, dejligt men sådan en velkomst👍

torsdag den 28. maj 2020

Cuxhaven- Borkum- Delfzijl 26/05-2020

Så er vi i Cuxhaven og på vej ud i Nordsøen, efter et par blæsende dage i Cuxhaven, 🌊er der en fin vejrudsigt en enkelt dag til at tage turen til Borkum, som er en lille Frisisk ø lige på grænsen til Holland.🏖
En planlagt sejltur på ca 17 timer eller ca 80 nm⛵️Og det lykkedes os at planlægge at få glæde af Ebbe og flod, noget som vi har set som en stor udfordring hjemmefra, men med de gode søkort fra navionics har det passet perfekt.

Vi er blevet så fint modtaget, først i Borkum, Tyskland, hvor vi fik en gratis overnatning😉og derefter i Delfzijl i Holland, hvor vi blir modtaget af en meget flink havnefoged, han er meget vejledende i hvad han synes vi skal se og opleve på vores tur gennem Holland, og vi får udleveret en havneguide af ham til de gode havne så vi glæder os meget til at sejle standemasteruten⛵️Vores næste mål er Groningen.





søndag den 24. maj 2020

Flod og Ebbe i Cuxhaven D 24/05-20

Lige en lille film der fortæller lidt om tidevand her i Cuxhaven marina.⛵️🌊☀️


fredag den 22. maj 2020

Fra Sønderborg til Cuxhaven d 19/05- 21-05 2020

Det lykkedes efter en del udfordring at få et søkort som kan læses på vores plotter, efter super service fra pro marine shoppen og navaronic, så nu er vi klar til at starte turen til Holtenau, en tur vi har glædet os meget til😎😎

Vi har mødt en anden dansk båd som er startet på verdensomsejling og de har som os sejlet et par måneder i Danmark og ventet på at komme afsted sydpå⛵️Vi håber at møde dem igen på de Hollandske kanaler🇷🇺

Vi har en skøn sejltur fra Sønderborg til Holtenau hvor vi overnatter inden vi skal i Kielerkanalen. Vi kommer gennem slusen tidligt om morgenen og sejler det meste af dagen i et dejligt solskin til skønne by Rendsburg, hvor vi igen tar en overnatning.
Vi planlægger at sejle direkte til Brunsbüttel/Cuxhaven så det passer med vi kan gå med tidevandet.😉


søndag den 17. maj 2020

Sønderborg 12/05-2020

Så landende vi i Sønderborg havn ved Alsik hotel, som er en dejlig bro at ligge langskibs ved, og samtidigt tæt ved byen. Men der var meget dødt, ikke andre både overhovedet, måske pga af virus situationen? 😷

Så vi blev enige om at sejle til marinaen hvor der er lidt aktivitet, Her møder vi en anden båd der også er på vej på langtur, og de har planlagt samme rute som os mod Middelhavet🐬

Her i marinaen skal vi lige have fuldt op på de sidste ting vi mangler inden vi forlader dk🇩🇰 Vi er så heldige der ligger en Marina pro shop hvor vi bestiller div produkter bl.a. navaronic kort så vi kan downloade sø kort på pc over vest Europa. Det skal vise sig at være noget af en udfordring, som i skrivende stund ikke er løst, 🤔vi venter i dag søndag på at butikken åbner i morgen så vi kan få noget hjælp til dette.😉

Mens vi venter skal vi lige have lavet afmærkning på vores ankerkæde så det er muligt at tælle hvor mange meter vi har lagt ud.⚓️⛵️og samtidig monterer vi den bitre ende, hvilket er et tov som sidder mellem kæde og båd, så hvis alt går galt hurtigt kan kappes med en kniv, dette kan feks. ske hvis der driver en båd eller andet gods mod os som ikke lader sig stoppe.😳







tirsdag den 12. maj 2020

Dyvig d 9/5-2020

Vi vælger at forlade Assens en dag tidligere end oprindeligt planlagt, fordi der var så skønt et vejr, og skønt bare at komme på vandet igen.⛵️

Vi regnede godt nok med at det blev motor det meste af vejen, men da vi kom ud af havnen, var der god vind 5-6 ms så vi havde fuld sejlføring til Dyvig, og havde en dejlig dag på vandet😎😎

Ved indsejlingen ind til Dyvig var det som om sommeren ramte Dk🇩🇰☀️Så vi kastede Anker og nød resten af dagen her, vi fik samtidig øvet i at sejle dingy til lille anløbsbro i havnen så de to små🐶🐶
Kunne blive luftet, de klarede turen i den lille båd med bravur, den skal de nok blive glad for.👏🏻☀️

Vi skulle have provianteret så vi gik til Nordborg for at handle, en tur på ca 10 km i alt, dejlig tur.



mandag den 11. maj 2020

Assens d 8/5 - 2020

Vi sejler fra Bogense til Assens en tur på 37 nm, det tog ca 7,5 time.⛵️

Sejlturen ned gennem Lillebælt, synes vi er noget af det smukkeste vi har set på vores tur i Danmark indtil videre.☀️

Da vi sejler ned gennem Fænø og Fænøkalv ser vi de danske delfiner🐬🐬marsvin kun et par meter fra båden, men det gik desværre så stærkt så vi nåede ikke at få dem med på filmen.🎬

Vi havde en fin sejlads på halvvind ned mod Assens, og Assens havn er meget nem tilgængelig, og består af både værft, industrihavn samt lystbådehavn.

På videoen kan i se søhelten Peter Willemoese som i år 1808 fik hovedet skudt af under et slag mod Engelske krigsskibe ved sjællandsodde kun 24 år gammel, hvor han blev fundet på stranden.

Vi glæder os allerede til næste tur på vandet, som er planlagt at gå til Dyvig på nordals😎😎

onsdag den 6. maj 2020

Mandag d 4/5 2020 fra Juelsminde til Bogense

Vi har en skøn sejltur til Bogense, dejlig sol og vind.☀️

Ved ankomsten blir vi mødt af havnefogeden som anviser os en dejlig langskibsplads godt i læ og han  griber fortøjningerne, flot service.👏🏻👏🏻👏🏻

Vi får straks efter ankomsten besøg af vores nationalfugl svanen, 🦢🦢 to stk som nærmest er helt tamme, de kan næsten håndfodres, ja de venter faktisk på der blir fundet noget spiseligt til dem😄så det sker selvfølgelig. 🥖😀.

Vi har nogen skønne Vandreture i og omkring Bogense, som er en utrolig smuk by med mange velbevarede små huse, og dejlige gåture langs med vandet.


mandag den 4. maj 2020

Fra Horsens til Juelsminde med stop i Snaptun d 29/4

Vi sejler fra Horsens til Snaptun, fordi vi ikke nåede at besøge Mølleriet som færgemanden har på Hjarnø og fordi der er  mest læ I Snaptun, beslutter vi at tage en overnatning her og så tá færgen til Hjarnø og besøge mølleriets butik, for at købe Hjarnø pølser og honning.🌭🐝

Dagen efter er planen at sejle til Bogense, men da vi kommer ud på Kattegat er der 27 knob vind hvilket ikke er det værste men der styrter ned, så da vi jo ikke har travlt vælger vi at tage et par dage i Juelsminde, som jo også er et skønt sted. Vi får her besøg af et par venner i weekenden, dejligt med besøg hjemmefra.😃

Planen er så at fortsætte til Bogense når der blir godt vejr igen.

onsdag den 29. april 2020

Onsdag d 29/04 Hjarnø og Horsens

Efter nogle dejlige dage i Mårup sejler vi til Hjarnø en lille ø ved udmundingen af Horsens fjord.
Vi får en fin plads på udvendig side af havnemolen, dog i læ siden.

Færgemanden fra den lille færge fra Hjarnø til Snaptun, er en meget snaksalig mand som gerne fortæller sin historie fra sine oplevelser til havs med en skonnert, han har sejlet over det meste af verden og prøvet meget forskellig slags vejr, en meget speciel personlighed fra Hjarnø. Han har i dag Landsted på øen hvor der dyrkes økologisk korn som kværnes i stenmølle og sælges fra gården, samt får hvorfra han sælger kød i gårdbutik som også sælger forskelligt kunsthåndværk.

Herfra sejler vi en tur til Horsens hvor niece Sanne, Martin og børn bor, som vi glæder os rigtig meget til at besøge.

I Horsens finder vi en plads helt inde i inderhavnen, ja det er næsten midt i byen, og da vi har nogle indkøb passer det os rigtigt fint.

Vi får også for første gang take away fra Jensens bøfhus, lækkert.

Vi får købt cover til fender og GPS modul til vores iPad så den nu kan læse Elektronisk søkort.
Vi planlægger at sejle mod Bogense på Fyn sidst i denne uge.





lørdag den 25. april 2020

Hyggelige dag i Mårup på Samsø 22/4-25/5

Vi ankommer til Mårup havn i smukt solskinsvejr, her er hygge, fred og ro.🏖og dejlig natur.

Ved ankomsten til havnen møder vi andre fra Ftlf som fortæller, havnens faciliteter er lukket pga virus, men vi må gerne ligge til og bruge vand og strøm, som jo så er ganske gratis😉så her blir vi nok længe😎

Nu står den så på smukke gåture i den meget anderledes natur end vi er vant til, pga det meget kopierede terræn.

Vores helt store projekt her i Mårup er at få vores drone op at flyve, og kan vi få den til at tage nogen gode film vil det jo være helt perfekt, så det arbejder vi med i dag.🛸😎😎
Vi har lagt et lille begynder klip til sidst på videoen af den første flyvning med drone😂🤣😂


onsdag den 22. april 2020

Skønne dage i Ebeltoft fra d 17/4-22/4-20

Lige lidt fra vores dejlige ophold i Ebeltoft😎😎
Ebeltoft var som tidligere besøgt en skøn oplevelse på trods af mange af de små butikker var Midlertidigt lukket pga corona 😷

Vi har nydt løbe og gå ture i den skønne natur langs vandet, omkring havnemiljøet og i byen.

Som vist tidligere mistede vi vores positionssæde i Mariager fjord, men vi fik bestilt og leveret et nyt sæde fra Lindberg marine butik i Ebeltoft, super god service😀

Der blev også købt ny line og carabinhage til ophæng af dinghy og det blev faktisk en rigtig god løsning, og dinghy fik også navn.

Lige et billede af en strand plante med vilje til at gro, den har slået rødder i en sten😳

mandag den 20. april 2020

Dejlige dage i Bønnerup samt sejltur til Ebeltoft

Vi har nogle super skønne, men meget blæsende dage i Bønnerup, det er en kombineret fiskeri og lystbådehavn, med et tilhørende lille værft, så der er meget aktivitet på havnen.

Vi nyder den skønne natur omkring havnen som ligger i molsbjerge, havnen er omgivet af Djurslands bedste strand, der er anlagt stier langs havet til den lille hyggelige by Gjerrild, hvor der er gamle huse fra 1600 tallet samt et nybygget Sostrup Nonnekloster.

Vi arbejder også lidt indimellem😉har fået monteret Ipirp som er en satellitbaseret rednings enhed der kan lokalisere båden hvis uheldet er ude.

Bruno makker stadig med vores Magmagrill 😳 men heldigvis har vi vores lille cobbgrill  til kul så det lykkes at få grillet tun til aften.



onsdag den 15. april 2020

Hadsund til Bønnerup tirsdag d 14/04-20

Vi stå op kl 06.00 da der er et fin vejrvindue fra morgenstunden og vi kan se at i løbet af eftermiddagen, vil vinden stige til 25- 30 knob, så vil vi gerne være fremme inden😀💨

Bruno kontakter brovagten kl 06.30 for bro åbning kl 07.00 det er ikke noget problem, men vi skal passere sammen med et stort fragtskib fra indadgående så vi må sejle helt ind til kajkanten til den er passeret🚢😳

Vi sejler i en fantastisk flot solopgang ud af Mariager fjord, men der er hunde koldt som i rigtigt koldt med frost på dækket da vi sejler afsted.❄️
Vi spiser vores madpakker og kaffe undervejs, hyggeligt.😄

Vi glæder os til at anduve Bønnerup, vi har hørt meget godt om denne havn, bl.a. er der en fantastisk fiskebutik/ røgeri på havnen.🐬







lørdag den 11. april 2020

Fra Hadsund til Mariager og retur

Vores første havne besøg på vores eventyr var Hadsund og derefter Mariager og retur til Hadsund, hvor vores oplevelse var noget anderledes end vi havde set på vores vejr app Windy som viste 2 m/s og i følge vores vindinstrument viste  mellem 20 og 27 knob, så der var gang i vinden.

Men ellers skønne dage, vi valgte at returnere til Hadsund efter en enkelt overnatning i Mariager, for at komme tilbage til læsiden af fjorden.

onsdag den 8. april 2020

Så skal båden stuves og eventyret begynder.

Så bliver Pia 3 stuvet og eventyret begynder, dog ikke med kurs mod Middelhavet men i første omgang bliver i de skønne danske havne, hvor vi dog sejler mod det sønderjydske for at være klar når grænserne åbner igen.
Men først er en to do liste med at få stuvet båden og lukket vores hus ned, det har været et stort arbejde, det er næsten som at flytte.
Der er en del følelser ved at forlade det trygge og gode liv vi har i Hals, og ikke mindst vores familie og venner, hvilket fylder rigtig meget hos os begge, selvom det er selvvalgt og en stor drøm så kan det godt mærkes som en stor klump i maven. Vi snakker dagligt om det og håber at få styr på vores følelser så der ikke blir for stort hjemve.

Vi har i to døgn overnattet i båden i Hals for lige af få lidt sø ben igen efter vinteren, og da der var en del vind og uro i vandet var det en god måde at få startet sæsonen.
Vi har været meget i tvivl om hvor vi ville starte vores eventyr, Læsø elle Mariager fjord, men så kom Poul og Ingelise på besøg i Hals og de anbefalede Mariager fjord som et godt sted at starte med at få prøvet al vores udstyr, fx få testet vores Davids bøjler til dingy  ( gummibåd) så det har vi valgt at sætte kursen efter.😎👍🐶🐶😎



onsdag den 1. april 2020

Båden endelig søsat d 20/03 2020

Så kom dagen endelig som vi har ventet på og glædet os til igennem hele vinteren, Pia 3 blir søsat, vejret er super til dette, der er sol og stille vejr men mega koldt. Projektet startede kl 11.15 hvor der i forvejen var bestilt tid til søsætning.

Der er aftalt med tid med rigger kl 13.00 til påsætning af sejl og gennemgang af riggen, hvor alt er ok.
Vi kan desværre ikke sejle båden hjem til Hals da skipper havde glemt søkortet 😉til vores plotter og sikkerhedschefen ombord nægtede at sejle uden, vi afslutter dagen i båden med frokost og kaffe ombord, og må glæde os til at sejle hjem lørdag.

Så blev det lørdag morgen og vi er klar til den første sejltur i år, vi har madpakker og kaffe med, der er solskin 😀og stille vejr men stadig mega koldt.
Vi passerer Limfjordsbroen kl 11
Det er jo starten på det store eventyr som vi stadig håber blir mod Middelhavet, der er jo desværre en virus covid 19  der hærger det meste af verden, så vi håber blot som alle andre det snart er ovre, det er en meget væmmelig situation at være i.
På vores sejltur mod Hals skal vi have testet alle funktioner, bl.a. skal vi øve os i at lægge en rute, vi har indtil videre blot lavet Way point, men det duer ikke over længere stræk, så håber vi får det til at virke, ellers har vi allieret os med Hals marine elektriker Kristoffer som vi har brugt til alt el og han kan varmt anbefales.

Tilbage i Hals havn hvor vi har fået vores gamle plads indtil vi kan komme afsted på vores planlagte eventyr.
Vi skal have monteret et fald mere i masten så en af os kan hejses i masten hvis det bliver nødvendigt, det projekt har Kristoffer fra Hals Marina el meldt sig til, hvilket er super skønt for os.


Så er alt udstyret vist monteret på Pia3 og nu mangler vi bare at fylde alle stuve rummene.😎



mandag den 24. februar 2020

klargøring til vores tur til middelhavet

Vi får det gode skib tidligt op til vinter opbevaring i efterår 2019 da vi gerne vil have det bundmalet inden der er for koldt til at male og planen for at smide fortøjningen til vores eventyr måske til Middelhavet starter omkring d 1-4 -2020.
Så er båden bundmalet, derefter har vi en lang to do liste til resten af vinteren.
Bruno er ved at fremstille Davidsbøjler til vores dinghy (gummibåd) så den ikke skal op på fordækket ved kortere sejladser. Dette er et større projekt i det der skal fremstilles konsol til bøjler og for at montere dem skal der bores hul i båden, hvilket er meget grænseoverskridende for skipper😳
Der er bla. investeret i solceller som venter på at blive monteret, Bruno har lavet fender bræt til brug i sluser, der er installeret Wifi, der er også tænkt på sikkerheden hvis uheldet er ude og det forbudte sker at en af os falder i vandet, der er købt rescueMe mob 1 til vores redningsveste, samt Epirp 1 til redningsflåden. samt sikkerheds liner til båden.
Der er også indkøbt nye elektroniske søkort, som dækker hele europa. Der er undervisning i brug af navionics søkort i Ftlf. hvilket vi glæder os meget til.
Vi har bestilt solsejl til båden, som bliver special fremstillet til vores båd så vi kan få lidt skygge når vi kommer ned i varmen.🌞🐬🐟
Vi er begge igang med at tage dykker certifikat i aalborg dykkerklub, har bestået teorien og den praktiske del😉så nu er vi klar til open water dyk.

Vi har stadig tro på at smide fortøjningerne omkring 1-4- 2020, der er bestilt søsætning til d 20-03 så vi håber på tidligt forår.